Pugio - dolk - træskæfte

Pugio - dolk - træskæfte

+

Tilgængelighed: Maj 2018 (1 Enheder på lager )

85377

Beskrivelse

Klingen er tveægget, af kulstof stål og er både skarp og spids, hvorfor dolken skal behandles med forsigtighed.

Denne Pugio er af den mere simple type og formodentlig den simple legionærs sidevåben.

Parerplade er af messing ligesom messingafslutningen der fastholder den fuldtangede klinge.

Der medfølger en skede af af træ betrukket med sort skind om monteret med solidt messing udstyr.

En romersk dolk (pugio) blev brugt af romerske soldater som et ekstravåben. Den blev højst sandsynligt brugt som backup-våben, men kunne benyttes til flere formål, særligt som redskabskniv.

Dolken var et almindeligt våben til henrettelser og selvmord. Konspiratorerne, der dræbte Julius Cæsar, benyttede dolke.

Dolken var en del af legionærens udrustning og den ene tredjedel af hans personlige våben. Udover sin pugio bar legionæren yderligere et tungt kastespyd (pilum) og et kort stiksværd (gladius).

Ligesom stiksværdet blev dolken brugt som et stikvåben.

Den romerske forfatter Flavius Vegetius Renatus skrev om stikvåben:
"Et hug med skæret dræber sjældent, ligegyldigt hvor kraftigt det end måtte være, . Et stik er derimod ofte dødbringende, selvom det blot penetrerer to tommer. . kroppen er dækket mens stødet udføres, og modstanderen modtager spidsen, før han ser sværdet. Dette var kampmetoden, der hovedsageligt blev brugt af romerne."

Specifikationer:

Længde i alt: ca. 500 mm.
Klinge: ca. 310 mm.
Vægt: ca.  399 g.
Vægt inkl. skede: ca. 625 g.

Detaljer
Tilladelser: Kræver blankvåben tilladelse

Klingen er tveægget, af kulstof stål og er både skarp og spids, hvorfor dolken skal behandles med forsigtighed.

Denne Pugio er af den mere simple type og formodentlig den simple legionærs sidevåben.

Parerplade er af messing ligesom messingafslutningen der fastholder den fuldtangede klinge.

Der medfølger en skede af af træ betrukket med sort skind om monteret med solidt messing udstyr.

En romersk dolk (pugio) blev brugt af romerske soldater som et ekstravåben. Den blev højst sandsynligt brugt som backup-våben, men kunne benyttes til flere formål, særligt som redskabskniv.

Dolken var et almindeligt våben til henrettelser og selvmord. Konspiratorerne, der dræbte Julius Cæsar, benyttede dolke.

Dolken var en del af legionærens udrustning og den ene tredjedel af hans personlige våben. Udover sin pugio bar legionæren yderligere et tungt kastespyd (pilum) og et kort stiksværd (gladius).

Ligesom stiksværdet blev dolken brugt som et stikvåben.

Den romerske forfatter Flavius Vegetius Renatus skrev om stikvåben:
"Et hug med skæret dræber sjældent, ligegyldigt hvor kraftigt det end måtte være, . Et stik er derimod ofte dødbringende, selvom det blot penetrerer to tommer. . kroppen er dækket mens stødet udføres, og modstanderen modtager spidsen, før han ser sværdet. Dette var kampmetoden, der hovedsageligt blev brugt af romerne."

Specifikationer:

Længde i alt: ca. 500 mm.
Klinge: ca. 310 mm.
Vægt: ca.  399 g.
Vægt inkl. skede: ca. 625 g.

  • Tilladelser Kræver blankvåben tilladelse
Tilladelser: Kræver blankvåben tilladelse