Dette populære sværd har et autentisk fæste samt fuld tempereret klinge med afrundede kanter og spids.
Klingen har en blodrille for at give balance og gode handlingsegenskaber.
Klingen har ca. 1,6 millimeter brede kanter og en afrundet spids af sikkerhedsmæssige årsager.
Parerstangen er lige med et firkantet tværsnit.
Grebet er af hårdt træ og betrukket med sort læder.
Sværdknappen og knoppen er af stål.
Dette er et såkaldt “praktisk” slagsværd (practical broadsword). Det skal forstås på den måde, at det er baseret på et autentisk sværd, landsknægtenes tohåndssværd, og samtidig fremstillet, så det kan leve op til udøvelse af opsatte kampe.
Sværdet er beregnet til hård brug, mens det samtidig lever op til de sikkerhedsmæssige krav, som kræves af mange af nutidens genopførelsesforeninger.
Bemærk at alle sværd uanset pris kan gå i stykker ved forkert brug.
Dette sværd er inspireret af tohåndssværd, båret af de tyske lejesoldater, landsknægtene (Landsknechte), på Maximilian 1. tid.
Ordet landsknægt (Landsknecht) er tysk, betyder “landets tjener” og stammer fra omkring år 1470.
De tyske lejesoldater, der kom fra Alsace, Baden, Württemberg og østrigsk Tyrol, blev kaldt landsknægte og tjente under Maximilian 1. og hans barnebarn Karl 5.’s regeringstid.
Maiximilan 1. af Habsburg blev født den 22. marts 1459 og døde den 12. januar 1519. Han blev kronet til kejser af Det Tysk-Romerske Rige den 6. februar 1508.
Maximilian var søn af Friedrich III af Habsburg, kejser af Det Tysk-Romerske Rige og dennes efterfølger som herre over de habsburgske arvelande i Østrig og naturligvis den tysk-romerske kejsertitel.
Han var en af sin tids mægtigste mænd og er kendt for mange bedrifter, bl.a. at føre krig mod Frankrig og for at indgå i en alliance med kong Ferdinand den Katolske af Spanien.
Specifikationer:
Længde i alt: 1250 mm.
Klinge: 910 mm, Parerstang 235 mm.
Vægt: 1850 g.