Romersk Pugio – dolk med sølvskede

Klingen er tveægget, af 420 rustfrit stål og er ikke skarp.

Grebet er af sølvfarvet metal guss med store røde smykkesten, selv knappen er udsmykket med røde smykkesten, og skeden er af samme materiale som grebet ligeledes sølvfarvet og rigt udsmykket med romerske graveringer, røde sten og mange detaljer præget i skeden.

En romersk dolk (pugio) blev brugt af romerske soldater som et ekstravåben. Den blev højst sandsynligt brugt som backup-våben, men kunne benyttes til flere formål, særligt som redskabskniv.

Tjenestemænd for imperiet bar ofte dekorerede dolke ved udførelsen af deres pligter, og flere bar dem skjult som en sikkerhed mod eventuelle overfaldsmænd.

Dolken var et almindeligt våben til henrettelser og selvmord. Konspiratorerne, der dræbte Julius Cæsar, benyttede dolke.

Dolken var en del af legionærens udrustning og den ene tredjedel af hans personlige våben. Udover sin pugio bar legionæren yderligere et tungt kastespyd (pilum) og et kort stiksværd (gladius).

Ligesom stiksværdet blev dolken brugt som et stikvåben.

Den romerske forfatter Flavius Vegetius Renatus skrev om stikvåben:
“Et hug med skæret dræber sjældent, ligegyldigt hvor kraftigt det end måtte være, . Et stik er derimod ofte dødbringende, selvom det blot penetrerer to tommer. . kroppen er dækket mens stødet udføres, og modstanderen modtager spidsen, før han ser sværdet. Dette var kampmetoden, der hovedsageligt blev brugt af romerne.”

Specifikationer:

Længde i alt: ca. 36 cm.
Klinge: ca 23,5 cm.
Vægt: ca. 430 g.
Vægt inkl. skede: ca. 830 g.

Specifikationer og farver mv. kan variere fra enhed til enhed. Dekoration ikke skærpet.